Project Description

Article

Skal vi tale om at redde hinanden?

Af Peter Byrial Jensen for WeConsider ApS

Article

Skal vi tale om at redde hinanden?

Af Peter Byrial Jensen for WeConsider

Roligt vand, Solskin, en kold øl, badebolde og koldt klart badevand. Den perfekte opskrift på en tur på de danske badestrande. Langt de fleste forbinder den største risiko ved at gå i det store blå badekar med brandmænd og solstik og plasker glædeligt rundt i de få uger hvor årstiden og vejret tillader det for de danske badegæster. Selvom vi konstant minder hinanden om vestkysten farlige bølger, revlehuller og at man kun må gå ud til navlen, ender vi altid med at svømme rundt i bølgerne langt fra hvor vi selv kan bunde. Bogstaveligt talt. Jeg er selv opvokset med en enorm ”det sker ikke for mig ”-mentalitet og man har vel lært at svømme i folkeskolen, hvilket jo nærmest gør mig til ekspert i vand. Eller?

Uanset hvor erfarne vi er, har de fleste af os prøvet at opleve at svømme langs stranden og pludselig får man krampe i benet. Det vil bare ikke holde op og som regel er vi heldige nok til at vi med en næsten teatralsk hundesvømning kan få kæmpet os ind på en dybde hvor vi kan bunde. Selvom det gik godt dengang, så oplever en fjerdel af os at være tæt på at drukne, i vores liv.

For hvert år oplever 16.000 badegæster i Danmark nærdrukning. Ulykker, der opstår fordi der sker noget uforudset for de badende. Fordi man pludselig får krampe i benet, måske er der pludselig en understrøm, eller noget helt andet. I disse situationer er det vigtigt at vide hvad du som badende skal gøre og måske endnu vigtigere, hvad man som pårørende på stranden skal gøre.

Selvom man måske tænker at ”Jeg ville da bare tonse ud til den nødstedte, hive ham ind på land og sikre at alt var godt”, så er der ofte flere trin man kan gøre for at forbedre både den nødstedtes og ens egen sikkerhed. Det vigtigste er selvfølgelig altid at ”gøre noget”, eller måske burde man ringe efter hjælp først? Det store problem opstår, når man selv har svømmet så hurtigt at man er blevet træt, inden den egentlig redning overhoved er gået i gang. Man har så samtidig placeret sig selv i samme situation som den nødstedte, måske fanget midt i en understrøm og pludselig med ansvar for en andens liv, mens man selv knap kan holde sig flydende.

Alle de tanker flyver gennem hovedet på en, mens man står nærmest forstenet på stranden og pludselig er en livredder i vandet med udstyr, træning og backup. Det hele er overstået, før det overhoved begyndte for din redning og godt det samme. For hvad ville jeg egentlig have gjort? Vidste jeg hvor den nærmeste redningskrans var oppe i klitterne, og ved jeg overhoved hvordan sådan en virker? Er de egentlig ikke også låst inde, så de ikke bliver stjålet, eller er det bare noget jeg forestiller mig? Eller måske der aldrig var en livredder og jeg står tilbage med det sidste minde om et andet menneske. En silhuet dér ude i vandet og et liv der er gået tabt. For er man i den situation, at man har set nogen der måske er ved at drukne, så er der mange der ikke ved hvad man skulle eller ville gøre.

Så måske er det på tide at vi begynder at tale om de strandredning på en anden måde end kun, end de fem baderegler og at huske solcreme?

Get updates from this and more artists

We will process the personal data you have supplied in accordance with our privacy policy.